"Forfatteren er under uddannelse som psykoterapeut og tager i sin bog udgangspunkt i sin personlige historie, herunder barndommen, parforhold og arbejdsliv. De indsigter, hun deler i bogen, kommer således både gennem den undervisning, som hun deltager i, som en del af studiet, fra hendes egne terapitimer og fra hendes nysgerrig jagt efter svar på nogle af de problematikker, hun selv oplever. Især skammen bliver i bogen taget under kærlig behandling og belyst – også som samfundsproblem – ligesom vi får nogle redskaber til at finde ind til essensen af vores sande væren, i modsætning til at opleve os igennem ydre ting, som fx præstationer eller udseende.”