En modig, stærk og livsbekræftende bog om at slippe angst og følelsen af forkerthed, og hvordan man kan finde ind i en kærlig relation til sig selv.
I årevis døjer Anja med angst, lavt selvværd og stress, og det kulminerer, da hun som 28-årig bliver ramt af en depression. Det bliver startskuddet for en udviklingsrejse fyldt med erkendelser, opdagelser og heling, og i hendes personlige beretning kan læsere med interesse for personlig udvikling finde inspiration, indsigt og opmuntring.
Forfatteren tager læseren med ind i terapirummet og viser, hvordan man ved at være nysgerrig på sig selv og sine mønstre, kan finde ind i en kærlig relation med sig selv.
Den personlige fortælling bliver undervejs koblet op på teoretiske perspektiver, som trækker på mange forskellige psykologiske retninger og samfundsmæssige tendenser.
Forfatter: Anja Friis Christensen Forlag: Forlaget Lilje Format: Paperback Sprog: Dansk Udgivelsesdato: 20. maj 2022 Sider: 189
"Synes virkelig, at du skriver om dybe og sårbare emner i et helt fantastisk let og medrivende sprog. Jeg har allerede anbefalet den videre, og vil fortsætte med at gøre det. TAK for dig og tak for din bog!"
Læser om bogen "Når sindet slår knuder"
Om bogen
Herunder kan du læse meget mere om, hvad læserne siger om bogen og hvad bogen indeholder. Bogen har desuden fået en rigtig god lektørudtalelse, som du også kan læse her.